Vi skifter centrum ud med ...

der skulle gå 3 dage…

img_2241

Egentlig synes jeg min fødsels beretning er en privat sag, jeg har ikke lyst til at gå i detaljer omkring vores tid på fødestuen, det er vores helt private og et af de mest intime stunder sammen. Men jeg vil fortælle jer lidt om fasen op til, ikke fødslens faser, men om ugen op til at det skulle blive Claras fødselsdag.

 

Min oprindelige termin lå 40 uger efter fars dag 😉 den 26/2-17

Jeg var til jordemoder den 13/2-17 med badebolden, jeg cyklede faktisk til jordemoder 😀 for det ku’ jo være jeg så fik veer ( det virker ikke!!! og slet ikke 13 dage før termin!!)  som så mange andre gravide var jeg mega utålmodig og det lagde jeg på ingen måder skjul på, der var sne, jeg var træt, der var langt op på 3. sal, der var faktisk ikke dét der ikke var et irritations moment for mig, jeg kejlede ud over de mindste ting, så som at skulle sætte en “fod” på Claras fars tv, fordi han holdte den,lidt skævt 😀

Alle omkring mig sagde hele tiden jeg skulle løsne mine preggo sko, fordi jeg konstant var muggen 😀 det var seriøst bare ikke noget for mig at være gravid! og jeg trængte bare til at få min krop for mig selv!

Med tanken om jeg kunne gå 14 dage over termin var jeg ved at rive hovedet af min jordemoder da hun sagde jeg så simpelthen så fin ud. (Vi ved alle jeg ikke følte mig smuk gravid! jeg ved godt når jeg ser billeder at jeg nailede den badebold til UG! 😉img_1755

Nå men hun spurgte hvordan jeg havde det udover min tålmodighed var brugt op!

Jeg syntes faktisk min krop var begyndt at, opføre sig mærkeligt, jeg kløede, på sådan en lidt uforklarlig måde, for det var ikke følelsen af at jeg ville klø igen og klø mig til blods, jeg kløede bare, en kløe jeg ikke kunne fjerne og jeg forbandt det faktisk med vores vejr, sne, slud, frost, plus grader, sol, sne igen og min hud har i forvejen tildens til at blive tør i sådan et vejr, men jeg havde ikke tør hud denne gang.

Med mistanke om leverbetinget graviditetskløe sendte min jordemoder mig til egen læge samme dag for at, få taget blodprøver.

Jeg skulle have tjekket mit galdesalt, ALAT/ASAT ( mit levertal) og mit bilirubin. Jeg fik at vide jeg så skulle ringe den 15/2 og få svar på mine prøver.

Jeg ved lidt om infektions tal, og da jeg ringede onsdag for at få mine svar og det var sygeplejersken jeg snakkede med, fik jeg en føles af, at noget ikke stemte, jeg manglede simpelthen mit galdesalt tal, og min fornuft sagde mig at det var et af de vigtigste tal, for at stille diagnosen, Leverbetinget graviditets kløe, fordi det faktisk er ændring i leverens omsætning af galdesyre, hvor til der så sker en ophopning af galdesyren i blodet, der skaber kløen.

Mit ALAT/ASAT og bilirubin var forhøjet. Men det kunne der være andre årsager til.

Min læge var ikke tilstede den dag, så jeg blev bedt om at ringe igen torsdag. Efter jeg havde lagt på blev det ved med at køre i mit hoved. Jeg manglede jo et ret væsentligt tal, gjorde jeg ikk? Var det mig der faktisk slet ikke vidste noget om blod, celler, infektion og generelt bare kroppens mekanisme?!

Så jeg ringede til svangre ambulatoriet og snakkede med en sød jordemoder, der gav mig ret. Husker tydeligt hun sagde “Jamen Maria du mangler jo at få taget galdesalt” så med en ny tid ude på OUH en time senere, samme dag, fik jeg pakket badebolden sammen og kom afsted.

3 timer senere var der en diagnose, Leverbetinget graviditets kløe. Jeg stod midt inde i gågaden i Odense, da de ringede og fortalte hvad mit tal lå på.

Egentlig var jeg, fra jeg stod mandag ved jordemoderen, overbevist om det var noget jeg bildte mig selv ind. Fordi jeg var så mega træt af at være gravid! Men mine blodprøver kunne ikke lyve, og da hun sagde de ville se mig, tjekke om barnet var okay, og derefter give mig tid til igangsættelse faldt min verden i et split sekund sammen.

Alle de tanker om, er jeg klar? kan jeg magte opgaven? hvordan klarer vi det her mellem os? faldt som lyn fra en klar himmel.

 

6 timer efter jeg havde fået taget blodprøver ude på OUH. Var vi til kontrol, alt var fint, og fordi jeg var så tæt på termin, havde man på konferencen besluttet at man ville lave en igangsættelse. Jeg blev undersøgt, og var 1 cm åben, min livmoderhals forkortet og havde (åbenbart) regelmæssige plukveer.

Fredag d. 17/2-17 mødte vi ind, klar, spændte og med en forventning om der var sket noget af sig selv så de kunne sætte mig igang ved at prikke vandet, ( havde ligesom gjort forarbejdet) men! der var ikke sket de store fremskridt, og igangsættelsen måtte ske med piller, jeg skulle spise hver 2. time.

8 piller fredag og der var ikke sket en skid, lørdag morgen til kontrol på sygehuset, så fik jeg akupunktur, så jeg kunne få ro, til at danne oxytocin da man mente at mit adrenalin modvirkede, 8 piller igen lørdag og kontrol søndag morgen ! stadig intet!! udover min livmoderhals nu var afkortet til 1,5cm i den ene side og 1 cm i den anden så viste jordemoderen mig to letspredte finger og sagde jeg var sådan åben, gloede bare på hende og sagde helt køligt “kan der komme et barn ud!?”

På det tidspunkt havde søvnen siden onsdag været sparsom, jeg var træt, jeg var virkelig træt!

Jeg blev sat igang med “augusta” tabletter, dem må man få 20 af før man går til andre metoder, hver gang jeg fik en pille, fik jeg at vide, hvis der kom veer skulle jeg stoppe med at tage dem. Der skete bare ikke en skid! Jeg fik 3 med hjem og skulle indtage den sidste op sygehuset, til næste kontrol tid, hvis der ikke var sket fremgang.

Gæt hvad, kl 14.15 stod jeg trofast, på OUH klar til at indtage min 20. og sidste pille, og så kunne de ellers bare begynde at trylle!

Lidt fremgang havde der været, men der var stadig lang vej, havde stadig lidt livmoderhals tilbage og de ville ikke prikke vandet før den var helt udslettet, for min skyld, og lige der i den proces, lagde jeg mig fladt og lyttede til deres anbefalinger!

Augusta tabletten har ry for at give en sej og langtrukken opstart, hos 1. gangs fødende sænker de processen, således at man i snit åbner sig 0,5 cm i timen frem for “normalen” 1 cm i timen.

kl 15.15 blev det besluttet jeg skulle have ve fremkaldende akupunktur,  og efter 1. nål i min fod, væltede veerne ind over mig i en vestorm, jeg blev sendt hjem da man ikke kunne gøre så meget mere før 19.15 hvor man grundet augusta, først måtte prikke mit vand, hvis det ikke var gået.

18.15 var næste kontrol tid.

Vi blev ret hurtigt vist på fødestue 2.

Jeg havde vestorm, ingen vepauser og mine veer udvidede mig ikke, og Clara skulle ud. Så der blev ret hurtigt taget beslutning om epidural, prik på vandet og senere ve stimulerende drop, derefter var jeg i aktiv fødsel i 4 timer.

 

Mor til Clara kl 4:16  mandag den 20-02-2017 53 cm 3615g  og mørkt hår! lige dér stod verden stille.

..og lige der var den lange opstart fuldstændig ligegyldig. For nu var hun her, noget så fantastisk smukt havde vi skabt!

img_2438

 

Der går ikke en dag hvor jeg ikke kigger på hende og tænker på hvor heldig jeg er! Heldig over mit liv!

Clara 362dage, 71 cm, 11,2 kg.

 

Lille frk. Smuk

 

//:Maria

   

1 kommentar

  • Minna

    Sikke en fin beretning! 😍 på trods af at den lyder ret hård… var Claras far med til fødslen?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi skifter centrum ud med ...