Når man springer...og ikke ved hvor man lander.

At finde vej…

img_8567Det der med at blive voksen, anerkendt omgåes de rigtige venner og ikke mindst kende sig selv.
Jeg har gennem tiden lært, en helt essentiel og ret givende ting! Nemlig det, at ligge behovet fra mig om, at dele ALT omkring mig med alle jer der følger med.

Behov for, at blive set, hørt og anerkendt. Der er ingen tvivl om jeg altid har haft et behov for,  at blive set, helt tilbage til børnehaven når der skulle laves teater for forældre, Lucia optog osv ville jeg ses😅🙈 gennem mine ‘først 20’erne’ fyldte jeg behovet i reality verdenen med mange slag på vejen. Jeg tror egentlig alle har behovet, i et eller andet omfang, men jeg har virkelig haft det i stor grad.
Da jeg var 25 mødte jeg min datters far, han gav mig det jeg søgte, hvertfald for en periode og så svigtede han ellers gang på gang, så derfor fandt jeg stor tilfredsstilles i, at poste stort set alt på min Instagram, især så ingen var i tvivl om,  at vi var sammen, og det var stor som småt! ALT for alle sku da vide, høre og se hvad jeg lavede, hvor dejligt det hele var for os!

Men ved I hvad, det var bare på ingen måder dejligt! Jeg følte, jeg hele tiden var i et kapløb med tiden, og en eks, hvor alt handlede om, at få det nyeste, og poste, fordi jeg vidste med sikkerhed at det blev kopieret direkte fra den anden side.
En dag for nylig sagde Apu og Michaela faktisk uafhængigt af hinanden, at de var glade for jeg havde fundet ro, ikke behøvede lyve, poste og dele alt vi laver med jer. Og ved I hvad jeg er selv lige så glad! Mindst! Og lykkelig! Især lige de to piger vil jeg altid være særligt taknemmelig for aldrig, at snakke mig efter munden men sige deres inderste mening om mine valg gode og dumme og skubbe lidt til mig -også når det ikke føles rart ! Tak piger! Alle burde have veninder som jer!

Men misforstå mig ikke, for jeg elsker det sociale medie univers, og jeg vil ikke undvære det, men jeg elsker ligeså meget mit privat liv, jeg har virkelig lært en ting det sidste år, efter jeg er blevet mor, og efter jeg har smidt Claras far ud af vores liv.  (det er en anden historie).

Jeg synes det har været en lang  vej , at finde ud af hvad man skulle dele, hvor meget og hvor lidt. Og jeg har stadig ikke fundet ud af det præcist! Men jeg har fundet ud af, at uanset hvad, hvor meget eller lidt, så skal det være ægte! Hvertfald hvis det kommer fra mig!

 

Det er virkelig gået op for mig hvor fantastisk det er når man bliver elsket, anerkendt, set og hørt af de mennesker man omgiver sig sammen med. Og atman SELV forstår det!

Faktisk kommer det helt af sig selv, at man så ikke har tiden, tiden til at fremstille sit liv som det ikke er.

Hjemme hos os, er vi i fuld gang med, at finde vejen til vores base, vores ro og vores virkelighed. Vi er godt på vej, og snart står vores nye hus, klar. Vi er mere end klar, til alt hvad livet giver os på godt og ondt.
Og jeg vil glæde mig til, at poste og dele ting med jer, ikke alt, for der er grænser, men både godt og ondt, ærligt, ægte og lige fra hjertet!

//: Mariaimg_5321

   

3 kommentarer

  • Naya

    Jeg synes at dette blogindlæg og så dine handlinger er SÅ modsigende. Det er virkelig ærgerligt.
    Det kan godt være, at du ikke poster omkring hvad i laver, men til gengæld skal du hele tiden gøre opmærksom på, hvor lykkelig du er og hvor ægte dit liv er. Det er fair at fortælle, men i den grad hvor du gør det, virker det bare så påtaget og uægte.
    Jeg synes dette blogindlæg og i det hele taget din aktivitet på de sociale medier vidner om, at du rigtig gerne vil komme videre i dit liv, du vil rigtig gerne være lykkelig og ikke behøve Jakob.
    Men det er svært og ved at overbevise hele nettet om det, prøver du egentlig mest at overbevise dig selv.
    Jeg forstår sgu godt at det er en hård kamp. Jeg ville ikke have været bedre!
    Du er en vanvittig god mor for Clara. Og Jakob er og bliver en idiot. Du fortjener en mand. Clara fortjener en far. Men det finder du først den dag du er i stand til at kigge frem og ikke tilbage ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Spændende! Hvis man må komme med en velmenende bemærkning – Måske du skulle få nogle til at rette dine kommaer inden det kommer ud. Din tegnsætning tager ikke din læser ved hånden, den er helt forkert. Rigtig tegnsætning ville gøre læsningen meget nemmere og flydende for læseren.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Elsker at følge dig og hverdagen på insta, og nu også på din blog. Synes virkelig det er inspirerende at se din udvikling, også selvom man ikke har hele historien med! For du gør det virkelig til perfektion, men det er jeg sikker på du ikke er i tvivl om 👌🏽😍 og din datter er simpelthen noget at det fineste

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man springer...og ikke ved hvor man lander.